Linie 3 er tilbage

Mød dem i Go' Aften Østjylland

00:17

1 af 2

Den 18. september vender Preben Kristensen, Anders Bircow og Thomas Eje tilbage til Musikhuset i Aarhus og dermed til byen, hvor det hele begyndte.

En sommeraften i 1979 optrådte trioen på scenen ved Jacobs Bar BQ i Aarhus. En aften der blev startskuddet på en nu 33 år lang karriere.

- Det er jo noget, der virkelig har brændt sig ind på nethinden. Det var nogle meget, meget store oplevelser, vi havde på Jacobs, siger Preben Kristensen.

Succes med nyt show

Siden da har de tre entertainere optrådt med adskillige shows. Senest da trioen sidste år besluttede sig for at blive genforenet efter syv års pause. En beslutning der blev modtaget med en del skepsis i pressen.

- Vi var ikke bekymrede, for vi ved, hvad vi kan, og hvad vi godt kan lide. Men vi har ikke vidst, hvor mange der ville se os og tage godt imod os. Det vidst vi ikke, siger Anders Bircow.

Trioen havde da heller ikke noget at være bekymret over. Det nye show solgte på en dag 10.000 billetter, og kan altså nu også opleves i byen, hvor det hele begyndte. Men først kan du møde dem i Go' Aften Østjylland.

I videoen herover kan du få en forsmag på interviewet, hvor Thomas Eje parodierer Niels Hausgaard.

Se desuden hele interviewet med Linie 3 her.