Lille Nyhavn i Skanderborg

Planer om caféer, restauranter og boliger

Foto: lillenyhavn.dk

Om få år har Skanderborg måske et helt nyt kvarter med butikker, cafeer, lejligheder og en lille havn ud til Skanderborg Sø.

Borgmester Jørgen Gaarde (S) og de øvrige politikere i Skanderborg Kommune har besluttet at arbejde videre med byggeprojektet "Lille Nyhavn".

Som navnet antyder er projektet inspireret af Nyhavn i København. Hvis projektet bliver realiseret, skal der bl.a. bygges boliger og cafeer ud til vandet.

I første omgang vil Skanderborg Kommune ændre lokalplanen for området. Derefter afhænger Lille Nyhavns skæbne ifølge Horsens Folkeblad af, om det lykkes at finde investorer, der vil skyde penge i projektet.