Lille fremgang for Mols-Linien

Faldende passagertal i 2005 er vendt til svag vækst for færgerne mellem Ebeltoft/Århus og Sjælland.

I årets første ni måneder har to millioner passagerer valgt en af Mols-Liniens færger frem for Storebæltsbroen, og det er et lille fald.

Men målt i biler, som er den enhed billetterne og dermed omsætningen takseres efter, har der været vækst.

0,7 procent flere personbiler er det blevet til, og 2,7 procent flere lastbiler.

Udviklingen betyder i kroner og øre, at Mols-Linien - på trods af stigende brændstofpriser - fastholder forventningerne til regnskabsåret 2006, hvor bundlinjen ventes at lande på 40 - 50 millioner kroner efter skat. /ritzau/