Lighthouse rykker nærmere

Århusiansk forretningsmand skyder millioner i Lighthouse-projekt på Århus Havn. Dermed rykker det prestigefyldte byggeri nærmere.

Den århusianske forretningsmand Claus Hommelhoff er gået med i projektet via familieselskabet CBH ApS.

- Når man i dagens Danmark gerne vil gennemføre et projekt inden for en rimelig tid, så skal der store egenkapitalmuskler til. Det har CBH, siger partner i NorCap A/S Jens Winther til Jyllands-Posten.

NorCap overtog i efteråret 2009 projektet efter Landic Property, der gik konkurs.

Claus Hommelhoff kalder den nye havnebydel for enestående og forudser, at byggeriet kommer til at gå hurtigt.

- Folk tror, at der går 8-10 år, inden det er færdigt. Det gør der måske også med det allersidste, men der kommer noget op at stå hurtigt, det er min klare forventning. Man vil blive overrasket, siger Claus Hommelhoff til Jyllands-Posten.