Lighterkast koster 75.000
Chikane mod målmand koster dyrt
Romerlys og lighterkast i en kamp mod Randers FC koster superligaklubben Brøndby IF en bøde på 75.000 kr.
Det er Dansk Boldspil-Union (DBU), der meddeler, at disciplinærudvalget har udstedt bøden til klubben oven på Superliga-kampen mod østjyderne den 3. marts.
Under kampen blev der flere gange brændt romerlys af, ligesom der både blev kastet lightere, en gulerod og et kanonslag efter Randers-målmand David Ousted.
- Episoderne ville under normale omstændigheder have været sanktioneret som en "retningslinjeforseelse" fastsat til en bøde på 25.000 kroner som et tredjegangstilfælde.
- Udvalget har imidlertid kompetence og ret til at behandle enhver sag relateret til tilskueradfærd individuelt, hedder det i afgørelsen fra DBU.