Lig i sø er identificeret
Efterforskning har ført frem til mandens identitet
2. sep 2013, kl. 14:46
Mere end 30 dage gammel
Der er tale om en 20-årig mand fra Djursland, som sent i går eftermiddag blevet fundet død i Vejlsø ved Silkeborg.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi her til eftermiddag.
- Det er lykkedes os at identificere manden. Der har nu været ligsyn, så vi har sendt ham til obduktion, siger vicepolitikommissær Jørgen Jensen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Manden blev fundet i den ene af Silkeborg-søerne, Vejlsø, klokken 17.25 i går eftermiddag. Han blev fundet af en kajakroer.
Politiet afventer nu obduktionsrapporten for at komme dødsårsagen nærmere.