Lig i papkasser er uværdigt

Præst kritiserer udgravning af middelalderkirkegårde

Skeletterne er kristent begravet

Hvor går grænsen for, om man er en afdød, der har ret til gravfred, eller bare et skelet, der måske har arkæologisk interesse, men kan puttes i en papkasse. Kan man grave døde mennesker op i Aarhus og sende dem til Odense i en papkase for at få dem undersøgt og opbevaret på et museum ?

Præst ved Vor Frue Kirke i Aarhus, Jesper Kiil Jørgensen, kritiserer den måde arkæologer har tømt de nyopdagede middelalderkirkegårde i Aarhus centrum på.

Personer, der er begravet på middelalderkirkegårdene, er nemlig kristent begravet, og adskiller sig således ikke fra skeletter nedgravet på enhver anden dansk kirkegård - bortset fra at de har ligget der et par hundrede år længere end de fleste andre.
 
- Jeg synes egentlig, at man bør genbegrave dem. Det gør man også i al almindelighed. Nede foran Vor Frue kirke ligger der også en gammel kirkegård. Og når man f.eks. har nedlagt fjernvarme og har fundet knogler, så har man genbegravet dem, siger Jesper Kiil Jørgensen til folkekirkeinfo.

Knoglerne skal bruges i arkæologiske forskning, og det respekterer Jesper Kiil Jørgensen, men arkæologerne må også respektere gravfreden, mener han.

- På en almindelige kirkegård har man et hjørne til de knogler man støder på, så når man graver gamle knogler op, så bliver de begravet i det hjørne.  Hvis kirkegården stadig består, så opbevarer man stadig knoglerne, siger Anne Lyngborg, der er jurist ved Aarhus Stift. På nedlagte kirkegårde er juraen dog mere uklar.