Leverer juletræer til hele Europa

ForstTeam i Søvind vest for Odder har travlt. Firmaet sælger udelukkende sine juletræer som eksport til udlandet.

Selv om der endnu er over en måned til juleaften, arbejdes der lige nu på højtryk hos de østjyske producenter af juletræer. Firmaet ForstTeam i Søvind vest for Odder er specielt, fordi man her udelukkende producerer til udlandet.

- Vi forsøger at ramme cirka 50.000 træer, og så køber vi også lidt op, så vi kan betjene alle vores kunder i Europa, siger Torben Jacobsen, der sammen med Jan Kappel er indehaver af ForstTeam.

En del af de træerne kommer i øvrigt så langt væk som til Rusland.