Lever af pølse under jorden
Skuespillere forbereder sig til stykke på utraditionel vis
11. apr 2012, kl. 19:35
Mere end 30 dage gammel
Tre skuespiller har i en måned boet under jorden i en fugtig bunker på Silkeborgvej i Aarhus.
De har ikke spist andet end pølse den seneste tid, og de gør det for at forberede sig på det psykologiske krimidrama "Pølse". Her spiller de tre venner, der isolerer sig fra omverden med et stort udvalg af forskellige grillpølser.
- Det er rigtig hårdt. Altså for det første, så findes de ting, vi er vant til ikke. Facebook, Tv, musik og sladder, siger en af skuespillerne, Christian S. Hersker.
Stykket har premiere i morgen og opføres i bunkeren, der har plads til 15 publikummer.
Hør de tre skuespillere fortælle om deres liv i bunkeren med pølse øverst i artiklen.