Letbanen til Grenaa: Nu indledes de afsluttende testkørsler

Efter lang ventetid og udskudte åbningsdatoer begynder nu de sidste testkørsler af letbanestrækningen til Grenaa.

De næste uger skal letbaneførerne have erfaringskørsel på Letbanestrækningen til Grenaa. Foto: Aarhus Letbane

Onsdag indleder Letbanen de sidste testkørsler af strækningen til Grenaa.

- Vi har testkørt den af flere omgange. Nu handler det om at give letbaneførerne noget erfaringskørsel, hvor de i løbet af de næste tre uger skal køre relativt mange ture op til 100 km/t, fortæller kommunikationschef, Jens Velling til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Løsning på vej: Letbanen får lov til at overnatte centralt i Grenaa

Før den afsluttende testkørsel af Letbanen kan begynde, er usikre og uautoriserede overgange blevet markeret med advarsler, som Aarhus Letbanen håber, folk vil respektere.

Vi forventer stadig, at letbanestrækningen åbner slut-april.

Jens Velling, kommunikationschef

- Letbanetog er hurtige og lydsvage, så vi må endnu en gang opfordre omgivelserne til udelukkende at krydse banen ved hjælp af markerede og lovlige overgange. De findes over alt langs med banen, så der er ingen grund til at tage chancen, siger Aarhus Letbanes direktør, Michael Borre, i en pressemeddelelse.

KORT: Her ses de forskellige letbanestrækninger Foto: Aarhus Letbane

Åbner i april

Den endelige dato for åbningen af den nye strækning er blevet udskudt af flere omgange. 

Læs også 21. uheld med letbanen: kolliderer med lastbil

Men Aarhus Letbane holder fast i, at Grenaa-strækningen åbner om en måneds tid. 

- Vi forventer stadig, at strækningen åbner slut-april, fortæller Jens Velling.