Letbanen: Forventer at åbne inden den 26. november

Foto: Flemming Krogh - Scanpix

Aarhus Letbane vil ikke sætte præcis dato på åbningen endnu, men har nu givet sig selv en bagkant

Arbejdet med at få sikkerhedsgodkendelse fra Trafikstyrelsen fortsætter for Aarhus Letbane.

Men Letbanen skal på skinnerne med passagerer inden den 26. november – sådan lyder forventningen hos Aarhus Letbane. Det afslører Aarhus Letbane overfor TV2 ØSTJYLLAND. 

Det skal understreges, at der er tale om en forventning.

Den 26. november markerer samtidig skæringsdatoen for, hvornår der ville komme eventuelle ekstraudgifter til busdrift. Skulle åbningen ske efter den 26. november, skal der findes penge til yderligere busdrift på Letbanens indre strækning. Aarhus Letbane fortæller, at man er indstillet på at dække ’eventuelle meromkostninger til busdrift som følge af Letbanens forsinkede idriftssættelse’. 

Læs også Morten Østergaard: Arbejder videre på Letbanens næste etape

Den 16. oktober sender Keolis en opdateret version af sikkerhedsledelsessystemet til Trafikstyrelsen.

Kloge af skade fortæller Aarhus Letbane, at der først kommer en præcis åbningsdato, når alle godkendelser er på plads. 

Det er endnu for tidligt at sige, hvornår Letbanen kan åbne på Odderbanen, men Aarhus Letbane vurderer, at det bør ske mellem midten af december og midten af januar, skriver Aarhus Letbane på selskabets hjemmeside. 

02:41

VIDEO: Aarhus Letbane blev advaret i august om, at åbningen i september var urealistisk. Foto:Letbane

Luk video
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig