Letbanen forsinket: Åbner først efter sommerferien

Aarhus Letbane åbner først efter sommerferien med en forsinkelse på to-tre måneder

Her ses letbanebyggeriet på Randersvej i Aarhus. Det skulle der køres på 1. juni, men det bliver forsinket i nogle måneder. Foto: Henning Bagger - Scanpix

Letbanetogene er ved at være klar. Det samme kan dog ikke siges om strækningen, de skal køre på. Foto: Aarhus Letbane

1 af 2

Oprindeligt skulle Aarhus Letbane have åbnet i det centrale Aarhus 1. juni i år, men det kommer ikke til at ske, erkender Aarhus Letbane torsdag. 

I stedet finder åbningen først sted efter sommerferien. Det giver en forsinkelse på to-tre måneder. 

Læs også Letbane-direktør: Luftede bekymring allerede sidste år

Det endelige åbningstidspunkt bliver fastlagt i april. 

- Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at forcere arbejdet yderligere, og vi må derfor acceptere en forsinkelse på den indre strækning i Aarhus. Det ærgrer os naturligvis rigtig meget, siger Aarhus Letbanes direktør, Claus Rehfeld Moshøj i en pressemeddelelse. 

Læs også Syv byer er stadig ikke klar til Letbanen

- Omvendt taler vi om et komplekst milliardprojekt over fire år, spredt over 110 km og fire kommuner med masser af eksterne grænseflader. Set i det lys synes jeg, at vi med en forsinkelse på to til tre måneder er inden for skiven.

Kan ikke holde tidsplanen

Ifølge pressemeddelelsen er det ASAL-konsortiet, der ikke kan holde tidsplanen.

Det ærgrer os naturligvis rigtig meget.

Claus Rehfeld Moshøj, letbane-direktør

ASAL-konsortiet er dem, der står for anlæg af kørestrøm og så at aflevere og godkende den enorme stak sikkerhedsdokumenter, der skal til, ved et anlægsprojekt af Letbanens størrelse.

Der er tale om cirka 3.000 dokumenter. 

- Vi arbejder i disse dage tæt sammen med ASAL-konsortiet om at fastlægge den endelige åbningsdato for den indre strækning og strækningen mod Odder. Det er en kompleks opgave, hvor mange brikker skal falde på plads. Tidsplanen vil være klar i næste måned, siger Aarhus Letbanes direktør, Claus Rehfeld Moshøj.

Den første strækning, der åbner, er den 12 kilometer lange strækning mellem Aarhus H og Universitetshispitalet i Skejby. Ruten går forbi Dokk1 og havnefronten, inden den kører op ad Randersvej. 

01:30

VIDEO: Aarhus Letbane kæmper ikke kun med forsinkelser. Naboer klager over, at køreledningerne larmer, når det blæser.

Luk video