Letbane standset af IT-problemer: Har ikke kørt i flere timer

Letbanetogene holder fredag stille på strækningen grundet IT-problemer. Det vides endnu ikke, hvornår de kører igen

00:29

Letbanen oplever driftsforstyrrelser og holder derfor stille. Se videoen her.

OPDATERING FREDAG KL. 22.35: Midttrafik meddeler sent fredag aften, at letbanen først begynder at køre med normal drift i morgen, lørdag. Indtil da køres der med reduceret drift. Læs mere her.

___

Havde man tænkt sig at hoppe på letbanen fredag, så kan man godt begynde at lede efter en alternativ transportform. 

Læs også Letbanetog ramt af teknisk nedbrud

Samtlige letbanetog holder nemlig stadig stille på strækningen mellem Aarhus Universitetshospital i Skejby og Aarhus Hovedbanegård. 

Vi arbejder på højtryk for at få problemet løst.

Jens Velling, kommunikationschef

- Vi arbejder på højtryk for at få problemet løst. Det er IT-problemer, der gør, at vi ikke kan få kontakt fra kontrolcenteret, siger Jens Velling, der er kommunikationschef i Aarhus Letbane, til TV2 ØSTJYLLAND.

I skrivende stund har togene ikke kørt i flere timer, og det vides ikke, hvornår problemet er løst. 

Læs også Aarhus Letbane ramt af nedbrud - normal drift lørdag

I mellemtiden er der indsat en bus 87 til at køre mellem Aarhus Rutebilstation og AUH Skejby. En oversigt over bussens stoppesteder kan findes her. Den første bus kørte klokken 14. 

- Vil man holde sig orienteret om, hvornår letbanetogene kører igen, så kan man bruge både Midttrafiks og Rejseplanens hjemmesider, der løbende bliver opdateret, siger Jens Velling.

01:21

VIDEO: Reporter Thomas Gam Nielsen fortalte om letbane-problemerne i TV2 ØSTJYLLANDs nyhedsudsendelse fredag aften kl. 19.30.

Luk video