Letbane-problemer i Odder: Plan for testkørsel ikke godkendt

01:54

Der kan gå endnu længere tid før letbanen fragter passagerer mellem Aarhus og Odder

Pendlerne i Odder glæder sig til, at de kan tage letbanen fra Odder til Aarhus. I øjeblikket er der indsat togbusser mellem de to østjyske byer.

- Vi savner den, så den har bare at komme i gang med at blive færdig, siger Jannie Sicko, der bor i Odder.

Jeg ved bare, at vi er rigtig mange borgere heromkring, som savner letbanetoget utroligt meget.

Borgmester i Odder Kommune, Uffe Jensen (V).

Men letbanen kommer formentlig ikke ud at køre lige med det samme i Odder. Der mangler nemlig stadig de afsluttende funktionstest, før letbanen kan indvies, og de test kan have lange udsigter.

Efter planen skulle de sidste test gennemføres ved at afskærme de 21 overkørsler på strækningen med vejafspærringer. Men den plan kunne ikke godkendes af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. 

- Er det ikke typisk Danmark efterhånden. Administation, papirnusseri og regler og tilladelser og ting og sager, siger Jannie Sicko.

- Det er rigtig ærgerligt

Det ærgrer borgmester i Odder Kommune, Uffe Jensen (V), at åbningsprocessen nu kan trække yderligere i langdrag. 

- Det er rigtig ærgerligt, og jeg kan ikke vurdere, om man har været administrativt for striks ved Trafikstyrelsen, eller hvad der ligger til grund for, at man ikke kan få de godkendelser, der gør, at letbanen kan komme til at køre, siger Uffe Jensen og fortsætter:

- Jeg ved bare, at vi er rigtig mange borgere heromkring, som savner letbanetoget utroligt meget.

Møde mellem parterne torsdag

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Aarhus Letbane og Trafikstyrelsen til sagen i dag, tirsdag, men parterne mødes senere i denne uge for at drøfte letbanen.

Der kan gå endnu længere tid før letbanetogene kører med passagerer på disse skinner i Odder. Trafikstyrelsen kunne nemlig ikke godkende den plan, der var lagt for de afsluttende funktionstest.

Borgmester Uffe Jensen håber, at det møde kan sætte fart på processen.

- Jeg vil håbe, at det møde, som jeg ved Jacob Bundsgaard og Bent Hansen, altså ejerne af Letbanen, skal have med Trafikstyrelsen her senere i ugen, at det kan være med til at bringe løsninger, sådan så der bliver slået lidt i bordetog sagt, at de administrative ting, der gør, at Letbanen er forsinket endnu engang, kan blive ryddet af vejen, så den kan komme til at køre, siger Uffe Jensen.

Se mere om problemerne med Letbanen i videoen øverst i artiklen. 

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig