Leon Andreasen ser frem til landskamp i Århus

EKs-AGF'eren Leon Andreasen ser frem til at spille på sin tidligere hjemmebane, når Danmark onsdag møder Liechtenstein i Århus.

Når det danske fodboldlandshold onsdag møder Liechtenstein i en EM-kvalifikationskamp i Århus, bliver det en helt speciel kamp for den tidligere AGF-spiller Leon Andreasen.

Leon Andreasen spillede for AGF's førstehold frem til 2005, hvor han forlod Århus til fordel for en karriere i tysk fodbold. Siden da, har han ikke betrådt grønsværen på NRGi Park.

- Det bliver sjovt at komme tilbage. Jeg har ikke været der, siden jeg tog af sted. Jeg har selvfølgelig set AGF spille et par gange siden, men det bliver specielt selv at spille der igen, siger den 24-årige landsholdsspiller til TV 2 | ØSTJYLLAND.