Leon Andreasen fik 30 dages betinget fængsel

Den tidligere AGF-spiller Leon Andreasen slipper for at skulle bag tremmer, efter han slog en mand på et diskotek.

Fodboldspilleren Leon Andreasen fik 30 dages betinget fængsel, da retten i dag tog stilling i en voldssag, der involverer den tidligere AGFer og en 26-årig mand.

Voldsepisoden fandt sted i maj, da Leon Andreasen var en tur i byen i Århus. På diskoteket Train følte han sig provokeret af den 26-årige, som han derfor slog med et enkelt slag.

Ifølge advokat Michael Juul Eriksen er Leon Andreasen tilfreds med dommen og glad for, at han nu kan lægge sagen bag sig.