Lektor: Stor forskel på levealder bare i Østjylland

De to års forskel, der er i middellevealderen i to østjyske kommuner, er temmelig markant, mener lektor

02:16

I Randers Kommune bliver borgerne i gennemsnit 79,7 år gamle, mens de i Favrskov Kommune, der er den østjyske kommune, hvor borgerne lever længst, bliver 81,6 år i gennemsnit.

Og de knap to år er faktisk en markant forskel, mener Henrik Støvring, der er lektor på institut for folkesundhed på Aarhus Universitet.

01:52

Her en Favrskov-borger, der er med til at trække tallet op. Otto er 101 år. 

Luk video

- Det er temmelig stor forskel. Vi ved, at en stor risikofaktor som rygning koster cirka fem år i gennemsnit, så to år er faktisk temmelig meget, når man kigger på gennemsnit, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Men hvordan man så får udlignet tallene, den er straks værre. For naturligvis giver det ikke mening blot at flytte fra Randers til Favrskov – det bliver man isoleret set ikke ældre af. 

Læs også Unge flytter ind på plejehjem: Godt med lidt gang i den

- Vi ved, at der er kommuner, der har større udfordringer på sundhed end andre. Vi ved, at Randers Kommune traditionelt har haft sundhedsudfordringer, men kommunen er i gang med at forbedre sundheden for deres borgere, siger Henrik Støvring.

- Jeg tror, at det er livsstilen og sundhedsbehandlingen og de sociale vilkår, man skal kigge på og ændre på, siger han. 

Se hele interviewet øverst i artiklen. 

Se gennemsnitslevealderen for de østjyske kommuner herunder.