Lekic sværger sin troskab
Trods sin succes som aktuel topscorer i Superligaen, har Silkeborgs Rajko Lekic ingen intentioner om at skifte til udlandet.
Silkeborg har solg Rajko Lekic til en udenlandsk klub engang. Det skete for fem år siden, efter at angriberen havde scoret fire mål i fire kampe. Dengang hed destinationen Xeres i Spanien.
Det ophold blev ingen succes for Rajko Lekic, som siden skiftede klub flere gange uden at finde skarpheden igen.
Den har han for alvor fundet i Silkeborg IF, hvor han med fire mål i fem kampe topper listen over de mest scorende i denne sæsons Superliga. Og derfor har han da også tænkt sig at blive i Søhøjlandet.
- Jeg skal ingen steder i år. Jeg vil være topscorer i Danmark, og det bliver jeg ikke ved at rejse til Spanien igen, siger Lekic til spn.dk.