Lejr skal give idéer til udvikling

100 mennesker er samlet et døgn for at udvikle idéer til udvikling på Djursland.

En skønsom blanding af folk fra erhvervslivet, kunstnere, landmænd med flere, 100 i alt, samledes i dag til en ét døgn lang såkaldt Project Camp på Fuglsøcentret. Formålet er at udvikle nye idéer til udvikling på Djursland.

- Det er vigtigt, at vi lukker dørene op for hinanden. Vi skal rulle rullegardinerne op og samarbejde mere, som en af deltagerne, Poul Busk Jensen fra Metaplast i Allingåbro, siger til TV2 / ØSTJYLLAND.

Mere konkret skal deltagerne blandt andet tale om, hvordan forskellige dele af erhvervslivet kan få mere glæde af hinanden, og hvordan erhvervsliv, landbrug, kommuner og Djurslands kreative miljø kan samarbejde til gavn for alle.

Se mere i aftenens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.