Lejere ender på gaden
Nyt samarbejde skal forhindre lejere ender på gaden
I løbet af de sidste 12 måneder har fogeden sat 27 lejere på gaden i Brabrand Boligforening, fordi de ikke havde betalt deres husleje.
Et tal, der i de senere år har svinget mellem 25 og 50 udsatte lejere i boligforeningen, skriver stiften.dk
For at få tallet ned har Brabrand Boligforening nu indledt et samarbejde med Den sociale Retshjælp i Aarhus.
-Vi kan ikke give oplysningerne om hvem, der ikke betaler husleje til Den sociale Retshjælp, fordi det er personlige oplysninger, men vi kan opfordre beboerne til selv at søge hjælp hos retshjælpen og måske være med til at skabe en forbindelse, siger Rune Utoft, der er administrationschef i Brabrand Boligforening.
Samarbejdet har som formål at forebygge, at beboere ender på gaden, fordi de ikke har styr på deres økonomi. Det går ud på at tilbyde beboere gratis og anonym gældsrådgivning.