Lejecykler til studerende
For 200 kroner om måneden kan århusianere leje en cykel hos nystartet firma. Aftalen indeholder forsikring og gratis reparationer
Nu kan århusianere, der gerne vil cykle, men ikke gider reparationer, leje en to-hjuler.
Det nystartede firma Bike Me tilbyder en leasingsmodel, hvor kunderne for 200 kroner om måneden kan leje en cykel. Beløbet omfatter også en forsikring samt lapning og eventuelle reparationer af cyklen.
Bag den lille virksomhed står to unge århusianere. Tilbudet henvender sig især til de
mange studerende, der cykler rundt på en rusten jernhest og hverken har tid eller råd til reparationer.
- Der er et stort marked for det. Det tror jeg virkeligt. Der er mange, som har brug for en cykel lige nu og her, men de har til gengæld ikke råd til at købe én, siger medejer af Bike Me Anne Fogh Albertsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.