Leif Lahn: Jeg er kandidat
Østjyde i spil som S-gruppeformand
Det kan blive folketingspolitikeren Leif Lahn Jensen fra Grenaa, som i næste uge kan sætte sig på posten som gruppeformand for Socialdemokraterne.
Det bekræfter han i dag selv over for TV 2 | ØSTJYLLAND.
I dag er Leif Lahn Jensen arbejdsmarkedsordfører for partiet, men kommer nu i spil som gruppeformand, fordi Henrik Dam Christensen i sidste uge blev udnævnt til beskæftigelsesminister.
- Jeg synes ligeså godt, man kan sige det, som det er. Jeg er kandidat, og det har man ønsket, jeg skal være, siger Leif Lahn Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se: Lahn bliver ny gruppeformand
Er det din fornemmelse, at der bliver kampvalg?
- Lige nu kender jeg ikke til nogle kandidater, men vi må jo afvente og se, hvad der sker næste tirsdag.
Leif Lahn Jensen vil i givet fald blive den fjerde gruppeformand for Socialdemokraterne siden valget i 2011.
Først havde Mogens Jensen posten, siden overtog Henrik Sass Larsen. Og da han blev enhvers- og vækstminister, fik Henrik Dam Kristensen posten.
Se et interview med Leif Lahn Jensen i videoen øverst på siden.