Leif gør klar til fest i Randers Dome
Koordinator på Randers Dome på Justesens Plæne håber, at det bliver Randers Ugens fremtidige vartegn
Når Randers Ugen begynder på fredag, bliver det med et gensyn med Justesens Plæne som koncertsted.
Det sker med en stor friluftsscene og en nyopført Dome med plads til 800 mennesker.
Læs også
- Det skulle gerne blive Randers Ugens fremtidige vartegn, siger Leif Bressum, der er koordinator på Randers Dome.
Klar efter års pause
Bag Domen vil der være open air-koncerter.
- Vi har haft et telt i cirka 25 år, men det blev vi nødt til at opgive, da konkurrencen var alt for hård, siger Leif Bressum.
Men efter nogle års pause er plænen omkring Gudenåen/Randers Bro igen i spil som et af de fire store fokusområder i Randers Ugen.
I forbindelse med åbningen på fredag vil der være gratis entre i Randers Dome, hvor forskellige kopibands spille 80'er- og 90'er-musik.
- Og så har vi også noget AC/DC, så folk kan få smurt lyttelapperne senere på natten, siger Leif Bressum.
Læs også
Her er der tale om kopibandet Almost AC/DC, der spiller.
Lazer og halløj
Fra midnat og til ud på de lyse timer, vil der være natdiskotek.
- Det bliver med alt mulig lazer, sjov og hvad ved jeg, indeni, siger Leif Bressum.
Læs også
Randers Ugen er en festuge, der finder sted hvert år midt i august.
I videoen øverst i artiklen kan du se mere om Randers Dome, der står klar til at tage imod festglade randrusianere fra på fredag.