Legeland påvirket af brand

Legelandet.dk måtte søndag holde lukket på grund af brand

Lørdagens brand på Holmstrupgårdvej i Brabrand i det vestlige Aarhuslukkede ikke kun restauranten Divan. Også Legelandet.dk, der holder til i samme bygning, måtte søndag holde lukket.

Se: Mulig påsat brand i Brabrand

- Jeg fik beskeden klokken ni i morges. Det er kedeligt og dybt beklageligt, hvis der er tale om en påsat brand, siger Anders Hjortshøj, der er direktør i både det selskab, der ejer bygningen, og det selskab, der driver Legelandet.dk.

Se også: Brand lukker restaurant

Politiet efterforsker i øjeblikket branden, der opstod i bygningen lørdag aften, da de ikke kan udelukke, at den er påsat.

- Jeg har endnu ikke været inde i bygningen, Men jeg har aldrig været ude for noget lignende, siger Anders Hjortshøj.

Han forventer, at Legelandet.dk igen er åbent for gæster mandag.