Legat-regn over Århus-psykolog

Kræftens Bekæmpelse i Århus uddeler i dag to legater til professor Bobby Zachariae.

Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Århus fylder 75 år. I de anledning uddeler foreningen i dag to legater, som begge gives til den kendte professor og psykolog, Bobby Zachariae. Han er ansat på Århus Universitetshospital og på Psykologisk Institut på Århus Universitet.

- Legaterne gives til en person, som forsker i både de psykologiske og de sociale aspekter ved kræft, fortæller Inge Svane, som er formand for lokalforeningen.

Legaterne er på henholdsvis 35.000 og 15.000 kroner, og skal bruges til henholdsvis at klargøre betydningen af stress i forbindelse med kræftsygdomme, samt til en såkaldt eksperimentel undersøgelse om alternativ behandling.

Overrækkelse sker i eftermiddag i Danske Bank-filialen ved Kannikestræde.