Ledigheden venter efter eksamenen
Det er ikke bare humanister, der må forlige sig med arbejdsløshed, når de er færdiguddannet. Det gælder også en række andre nyuddannede.
Mange unge går i gang med en uddannelse, der fører direkte til arbejdsløshed. Som TV 2 / ØSTJYLLAND har beskrevet de seneste dage, er det især humanister fra universitetet, der ikke kan finde arbejde.
Men også andre uddannelsesinstitutioner uddanner til arbejdsløshed. I går kunne vi fortælle, at stadig flere humanister fra Aarhus Universitet ender i arbejdsløshed.
Men det er ikke kun universitetet, der er synderen. Andre uddannelsesinstitutioner hiver også flere og flere studerende ind, og mange ender til sidst uden arbejde.
Fx har arkitekter, datamatikere og multimediedesignere en højere arbejdsløshed end humanisternes. Og det nytter sjældent med en efteruddannelse. Det har mange blandt andet på den 1-årige diplomuddannelse på Danmarks Journalisthøjskole måttet sande.
Mange arbejdsløse akademikere har svært ved at holde modet oppe, når afslag på afslag hober sig op. Og så gælder det om at finde hinanden. Det har fire kvinder fundet ud af. De har dannet et netværk, hvor de mødes en gang om ugen for støtte og hjælpe hinanden i jagten på job. Og det kan de anbefale andre ledige at gøre.
Læs mere om kvinderne, der kalder sig Holgers" target="_blank">http://www.holgerspiger.dk">Holgers Piger