Leder efter tre tyve fanget på video
Overvågning har vist tre mænd, der stjal elektronik fra en forretning i Viby
En elektronikforretning i Viby ved Aarhus har været udsat for et indbrud, hvor gerningsmændene stak af med diverse elektronikvarer samt flere PlayStation-spil.
Tre mænd er blevet fanget på videoovervågning, og to af dem er set tydeligt nok til, at der kan gives et signalement.
Den ene beskrives som mand, mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 180 centimeter høj og almindeligt bygget. Han havde kort sort hår og var iført lysecowboybukser og en blålig dunjakke, der havde print på brystet.
Den anden mand beskrives ligeledes som 20-25 år og cirka 180 centimeter høj. Han er almindeligt bygget og har kort sort hår. Han var iført en mørk trøje, hvor der stod '69' på samt mørke cowboybukser.
De tre kørte derfra i en Peugeot 407.
Indbruddet skete torsdag morgen. Oplysninger kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.