Leder efter sejler i Århus Bugt
Søværnets Operative Kommando har indledt en eftersøgning af en sejler, der muligvis befinder sig Århus Bugt.
23. sep 2005, kl. 08:39
Mere end 30 dage gammel
En eftersøgning var fredag morgen i gang efter en lystsejler i et større området fra Århus-bugten og helt ned til Fyn, oplyser Søværnets Operative Kommando i Århus.
Det var sejlerens kone, der torsdag slog alarm, da en mobiltelefonkontakt med den sejlende mand var blevet afbrudt. Forinden havde manden nået at sige, at han ikke rigtig vidste, hvor han befandt sig, oplyser SOK.
Formentlig er mobiltelefonen løbet tør for strøm. Flere redningsfartøjer og en redningshelikopter ledte fredag morgen efter sejleren, der var på vej fra København til Horsens. /ritzau/