Leder efter forsvunden søn

Hein Toet's 25-årige søn har været forsvundet i næsten tre måneder. Hein Toet fra Mørke leder stadigvæk.

Den 18. maj bragte TV 2 | ØSTJYLLAND en efterlysning af 25-årige Nico Toet. Den næsten to meter høje Nico havde sendt en afskedslignende besked pr. sms, og siden har familien ikke hørt fra ham.

Fra sms'en kunne politiet spore telefonen, og politiet har forgæves ledt både med hunde og helikopter efter Nico i et område nær Skødstrup.

Der er gået næsten tre måneder, og Hein Toet, der er far til Nico Toet, har ikke helt opgivet håbet.

- Jeg håber, at Nico på et eller andet tidspunkt vil dukke op igen. Og ellers håber jeg bare at finde ham, så han kan få en ordentlig begravelse, siger en synligt påvirket Hein Toet til TV 2 | ØSTJYLLAND.

<b>Se og hør mere om den forsvundne Nico på TV 2 | ØSTJYLLAND i aften fra klokken 19.30.</b>