Lavt fravær i Viby
Eleverne på Viby Skole er glade for at gå i skole
Aarhusianske folkeskoleelever har i gennemsnit 11,68 fraværsdage om året. På Viby Skole er tallet nede på 8,55 dage om året. En antropolog fra Aarhus Kommune skal nu følge undervisningen i en periode, for at finde ud af, hvorfor eleverne har så få pjækkedage.
Skolens leder, Kalle Kristensen, tror at fokus på trivsel kan være én af årsagerne:
- Vi har grundlæggende den holdning, at man skal trives for at kunne lære noget. Og derfor er trivsel rigtig vigtigt. Vi forsøger at skabe en rigtig god stemning, forklarer han og fortsætter:
- Og så tror jeg, vi er meget opmærksomme på, at vi ikke nedgør børnene. Altså, vi går efter deres handlinger, hvis de laver noget forkert, ikke deres personlighed, siger skoleleder Kalle Kristensen.
Hør hvad eleverne selv mener om deres skole på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.