Laver film om vold i hjemmet
Vil beskrive konsekvenserne for børnene
Hvilke konsekvenser har det for børn at vokse op i familier med vold?
Det spørgsmål forsøger aarhusianske Stine Eilertzen at besvare i en ny film, der skal indspilles denne sommer.
Som frivillig i Mødrehjælpen arbejder Stine Eilertzen selv på krisecentre, hvor hun møder kvinder, der har været udsat for vold i hjemmet. I forbindelse med sit arbejde oplever hus også, hvordan volden påvirker børnene.
Se: Flere kvinder har brug for hjælp
- De er konstant stressede. Er mor i godt humør? Er far i godt humør? Det gør et stort, stort indtryk, forklarer hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Stine Eilertzen har tidligere været produktionsassistent på flere film. Hun har dog aldrig tidligere været instruktør.
Den aarhusianske instruktør har selv rejst 95.000 kr. til produktion af filmen. Hun arbejder gratis, og optagelserne foregår i hendes egen lejlighed.
- Det har været at bestige Mount Everest i snestorm, fortæller hun.
Mød Stine Eilertzen og hør mere om hendes film i tv-indslaget øverst på siden.