Laver din hund nok? Ny måler kan give dig svaret
Petimo hedder en ny gadget til din hund, som i sidste ende kan være med at gøre din bedste ven mere sund og rask
Iværksættere i Randers er formentlig snart klar med en såkaldt aktivitets- og sundhedsmåler til din hund. 50 hunde går lige nu rundt med beta-testere af måleren, og så håber folkene bag, at den er i handlen i begyndelsen af det nye år.
Kort fortalt sættes Petimo, som er navnet på den nye gadget, i hundens halsbånd, og så kan den ellers måle alle hundens bevægelser.
- Den kan meget præcist fortælle, om hunden går, løber, sove, spiser eller noget helt femte. Vi tester lige nu Petimo for at være helt sikker på, at vores matematiske udregninger stemmer overens med virkeligheden, siger en af folkene bag, Kasper Honoré fra Randers, til TV2 ØSTJYLLAND.
Sammen med resten af teamet bag har han arbejdet på at udvikle både selve måleren og app'en, der hører med, i et års tid. Og nu testet en beta-model så på 50 hunde af alle typer.
- For at være sikker på at måleren fungerer hos alle hunde, testes den på forskellige racer, på hvalpe, ældre hunde, sunde og raske hunde samt syge hunde, fortæller Kasper Honoré.
Læs også
Især test af syge hunde kan være vigtig for Petimos formål.
For den har nemlig to af dem. Udover den sjove gadget-del med at hundeejere kan få stillet deres nysgerrighed i forhold til, hvad deres hund laver, når de ikke er hjemme, så kan den også hjælpe med at give et overblik over, hvor sund en hund er.
Helt netværk for hunde
- Jeg ser den faktisk mindst lige så meget som en sundhedsmåler. Mange tænker tit, laver min hund nok, er den for tyk eller tynd og er den rask? Med måleren kan man eksempelvis se, om en hund er mere aktiv efter en operation for en sygdom, siger Kasper Honoré.
Dermed er det altså muligt med app'en ved hånden hele tiden at fastlægge dyrets sundhedsniveau, og der vil sågar blive lavet en rangliste over hundene, så man kan holde sin op mod andre af samme race og alder.
- Vi vil skabe et netværk for hunde og deres ejere og samle al information i app'en, som man kan få brug for. Den nærmeste dyrlæge vil kunne findes deri, og man kan melde sin hund syg, så andre, der har brugt samme hundeskov som en selv, kan blive advaret, forklarer iværksætteren.
Allerede nu kan Kasper Honoré og resten af holdet bag Petimo konstatere, at der er et marked for sådan noget her. For der findes lignende gadgets rundt om i verdenen. Men efter deres mening fungerer de ikke optimalt.
Læs også
- Og så er de alt for dyre – mange af dem koster omkring 5000 kroner. Vores kommer til at kunne købes for under 1000 kroner, slår Kasper Honoré fast.
Han driver til daglig hjemmesiden gipote.dk, hvor Petimo vil blive solgt fra, ligesom også fysiske dyrebutikker og Fleggaard vil være blandt forhandlerne.
Da Kasper Honoré søgte efter beta-testere til måleren, væltede det ind med interesserede. 700 skrev på Facebook for at få Petimo til deres hund og teste den: