- Lav korte praktikaftaler
Det er lykkedes at få flere unge i praktik
Muligheden for at lave korte praktikaftaler er vejen frem, hvis de østjyske virksomheder skal ansætte flere unge i praktik.
Sådan er meldingen fra Teknisk Skole Silkeborg, der i modsætning til de fleste andre uddannelsesinstitutioner har haft stor succes med at skaffe flere praktikpladser.
I løbet af 2013 er det lykkedes skolen at få 56,5 procent flere unge i praktik end året før. På landsplan er antallet af uddannelsesaftaler i bygge- og anlægsbranchen faldet med godt 14 procent.
Ifølge praktikantcenterchef Niels Nygaard betyder den økonomiske krise, at mange virksomheder ikke ved, om ordrebøgerne også er fulde om eksempelvis om nogle få måneder.
Derfor holder erhvervslivet sig tilbage i forhold til at binde sig til længere aftaler med praktikanter.
- Vi har på det seneste gjort meget for at anvende de nye kontraktformer. Hvis virksomhederne ikke ved, om de har ordrer til et halvt år ad gangen, så kan vi tegne en kontrakt i den perioder, de kan se, at der er ordrer. Så er eleverne i gang, og så fortsætter de som regel, siger Niels Nygaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i videoen øverst på siden.