Laustsen fortsat i kunstigt koma
Rådmandens tilstand er stadig uændret
9. jul 2012, kl. 16:00
Mere end 30 dage gammel
Den aarhusianske rådmand Dorthe Laustsen holdes stadig i kunstigt koma på Aarhus Universitetshospital efter en alvorlig trafikulykke for en uge siden.
Sammen med sin mand Anders Kold kolliderede sundhedsrådmanden i bil med en skraldevogn syd for Odder.
Aarhus Kommune oplyser i dag, at Dorthe Laustsens tilstand er uændret, men stabil. Hun ligger i respirator og har været under bedøvelse i en uge.