- Laura vil blive savnet
Venstre skal finde ny borgmesterkandidat
Formand for Venstre i Aarhus, Michael Gram, retter i en pressemeddelelse en stor tak til Laura Hay for hendes indsats i Aarhus Byråd og som politisk leder for Venstre.
Tidligere i dag har Laura Hay meddelt, at hun ikke genopstiller ved næste valg og at hun trækker sig fra den politiske scene i Aarhus.
- Laura har spillet en stor rolle i skabelsen af disse resultater og hun vil naturligvis blive savnet som politisk kollega og som det humørfyldte og positive menneske hun er, siger Michael Gram i en pressemeddelelse og understreger, at Venstre forstår hendes beslutning og støtter Laura Hay i hendes valg.
Venstre skal dog nu ud at se sig om efter en ny spidskandidat til borgmesterposten. Formanden oplyser, at han forventer at have en ny kandidat på plads den 15. november.
- Vi er sikre på at processen nok skal lande godt. Venstre har en stærk og erfaren byrådsgruppe, vi er godt i gang med at samle et stærkt kandidathold, og Venstre står meget stærkt i målingerne. Det giver et stærkt afsæt for en ny borgmesterkandidat og de kommende byrådskandidater i kampen for et blåt Aarhus, fortæller Michael Gram.
Mød ham i udsendelsen i aften klokken 19.30.