Lastbiler indfører nat-kørsel
Vognmænd vil fremover tilbyde alle kunder nat-leverancer
29. sep 2011, kl. 07:49
Mere end 30 dage gammel
Danske Fragtmænd i Aarhus vil fra januar tilbyde alle deres kunder, at de kan få leveret varer om natten. Det skriver DR Østjylland.
Det er hurtigere for lastbilerne at komme rundt om natten, og vognmændene kan undgå trafikpropper og ventetid. De bruger mindre brændstof og forurener mindre. Det oplyser Peter B. Jepsen, der er direktør hos Danske Fragtmænd i Aarhus:
- Den enkelte vognmand vil have en bedre økonomi, fordi han kan udnytte sit materiel 24 timer i døgnet. Og så vil det give mere plads på vejene til andre om dagen, siger han.
I Region Syddanmark er vognmænd og virksomheder også i gang med et storstilet forsøg, der skal vise konsekvenserne af mere natkørsel med lastbiler.