Lastbilanhænger endte i grøften

Ung lastbilchauffør mistede kontrollen over sin anhænger

Genrefoto

Det kunne have gået grueligt galt, da en 20-årig lastbilchauffør mandag kom til at køre ud i rabatten på hovedvejen mellem Randers og Hadsund.

Ifølge Østjyllands Politi kom det højre hjulpar ud i rabatten, hvorefter chaufføren mistede kontrollen over lastbilens anhænger.

Anhængeren væltede over i den modsatte grøft, men til alt held ramte den ikke andre trafikanter på vejen. Den 20-årige chauffør kom heller ikke til skade.

Uheldet skete i nærheden af Havndal i den nordlige del af Randers Kommune.