Lastbil med anhænger spærrede Silkeborg-motorvejen

En væltet lastbil gav store trafiktale udfordringer midt i juletrafikken. Lastbilen er nu bugseret væk til en nærliggende rasteplads

Ulykken er sket på Silkeborgmotorvejen i østlig retning mellem Hårup og Låsby. Foto: Peter Erfurt - 24-7news

Ulykken er sket på Silkeborgmotorvejen i østlig retning mellem Hårup og Låsby. Foto: Google Maps

1 af 2

En tankbil fra Holst Kloakservice spærrede Silkeborgmotorvejen mellem Hårup og Låsby i retning mod Aarhus, hvor der hele morgenen var kraftig kødannelse. 

Politi og redningsmandskab arbejdede flere timer på stedet. Omkring klokken 11 kom lastbilen på højkant og er nu bugseret væk til den nærmeste rasteplads. Begge spor er nu genåbnet.

Soloulykken skete kl 7.59. Lastbilen lå ifølge politiet på vognbanen med slanger og ventiler hængende ud.

Læs også Gode råd fra politiet: Sådan snyder du tyven til jul

Lastbilens tank indeholdt 1,7 kubikmeter spildevand, men selvom det umiddelbart lyder som en stor portion vand, ser politiet det ikke som en stor udfordring for flytningen af lastbilen. Falck fik lastbilen, der ifølge Falck vejede mellem syv og otte tons, på højkant uden at tømme tanken.

Vi anbefaler, at man kører fra senest ved afkørsel 27 og tager den gamle hovedvej.

Anders Olesen, vagtchef

- Tanken giver ingen miljømæssige problemer heldigvis, da tanken er intakt, sagde vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen til TV2 ØSTJYLLAND i morges.

Lastbilen lå 1,7 km fra Borgdalsvej ved afkørsel 26, hvor vognbanen var totalt spærret og hundredevis af bilister var fanget i kø i flere timer.

De bilister, der var fanget i køen i østgående retning, blev gelejdet væk fra motorvej af politiet.

Læs også Efterlyst for drabsforsøg: 22-årig mand har meldt sig selv

- Det giver trafiktale udfordringer og der er lang kø, og vi anbefaler, at man kører fra senest ved afkørsel 27 og tager den gamle hovedvej Linåvej mellem Hårup og Låsby, lød det fra vagtchef Anders Olesen.

Politiet kunne i flere timer ikke sige, hvornår lastbilen ville fjernet fra vognbanen. Falck blev tilkaldt af føreren af lastbilen selv og omkring klokken 11, blev lastbilen trukket ind til siden, og bilister kunne igen køre forsigtigt forbi.

Ingen kom til skade ved uheldet. 

00:34

Sådan så der ud klokken 11 på Silkeborgmotorvejen, da Falck og politi havde været i gang med oprydningsarbejde i tre timer.

Luk video