Lastbil brager ind i tavlevogn: Lang kø på E45
Der har været helt spærret i nordgående retning på E45 nær Aarhus Nord
E45 er en strækning, der ofte er udsat for uheld – og således også her til formiddag.
I nordgående retning mellem Tilst og Aarhus Nord er der sket et uheld, der startede med en banal punktering.
- Vi får en anmeldelse om, at en bil er punkteret, og Vejdirektoratet vil køre ud med en skiltevogn, så de kan skifte hjulet. Den er der så en lastbil, der overser, og lastbilen kører ind i skiltevognen, siger kommunikationskonsulent hos Østjyllands Politi Jannie Lundager til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Det har spærret begge spor i en længere periode, og det har naturligvis skabt en del kø. Cirka klokken 11.25 blev der åbnet for et enkelt spor.
- Vi skal have fjernet den lastbil derude på et tidspunkt, men indtil videre har vi åbnet et spor, siger Jannie Lundager.
Læs også
Køen er altså ved at blive afviklet, men man må stadig forvente ekstra rejsetid.
Der er ikke nogen, der er kommet til skade ved uheldet.