Lars Løkke og regeringen vil afsætte 500 millioner til E45

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fortalte mandag aften, om regeringens planer om at udvide E45 mellem Aarhus og Skanderborg

Foto: Nils Meilvang - Scanpix

Det var allerede meldt ud, at regeringen vil have en udvidelse af E45 med i finansloven, og i går, mandag, blev det så cementeret på Facebook, da statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), fortalte om regeringens bud på en ny finanslov. 

For mange østjyder var det en glædelig nyhed, at der nu snart bliver gjort noget ved den massive trafik på E45, som ifølge regeringens plan i første omgang skal udvides mellem Aarhus S og Skanderborg. 

Læs også Regeringen vil udvide E45 inden for de næste to-tre år

I sidste uge slog Michael Aastrup Jensen (V) dog fast, at målet stadig er at udvide motorvejen hele vejen fra Randers til Vejle, men at udvidelsen mellem Aarhus og Skanderborg er første skridt på vejen. 

Regeringen vil sætte cirka 500 millioner kroner af til udvidelsen i den nye finanslov.

Kommer til Aarhus
Og netop Lars Løkke Rasmussen besøger Aarhus i morgen, onsdag, når han deltager i et møde i Højbjerg, som Venstre i Aarhus arrangerer. 

Læs også Østjyske borgmestre roser regeringen for E45-forslag

Mødet er åbent for alle, og man kan komme til at stille spørgsmål til statsministeren. Mødet foregår på Søren Nymarksvej 8A i Højbjerg. 

01:51

Sådan her lød det fra Folketingets transportudvalg om E45, da det for nylig besøgte Østjylland.

Luk video