Lars Larsen på danmarksturné
Dyne-Larsen trykker hånd med samtlige ansatte i forbindelse med Jysks 25-års jubilæum.
Indehaveren af Jysk - det tidligere Jysk Sengetøjslager - går en travl tid i møde.
Lars Larsens butikskæde fylder i april 25 år, og i den forbindelse har den driftige silkeborgenser besluttet at besøge alle kædens forretninger i Danmark. Den hektiske turné begynder på mandag og i løbet af næste uge vil den bringe ham rundt til de 84 danske butikker, kæden i dag råder over.
- Jeg føler, at alle medarbejdere fortjener et skulderklap og en personlig hilsen frem for et upersonligt takkekort, sige Lars Larsen, der i slutningen af 80'erne blev kendt for sine jordnære tv-reklamer på TV 2.
Lars Larsens besøger de østjyske butikker i løbet af mandag og tirsdag, og her vil kunderne også få mulighed for at hilse på ham.