Lars Larsen er sygemeldt på ubestemt tid

Jysk-grundlægger Lars Larsen fra Silkeborg er sygemeldt og vil ikke være på kontoret det næste stykke tid, oplyser Jysk.

Lars Larsen er ikke på arbejde i den kommende tid, har medarbejdere i Jysk fået at vide. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Lars Larsen er syg og kan ikke passe sit arbejde i Jysk i den kommende tid.

Det bekræfter kommunikationsdirektør i Jysk Rune Jungberg Pedersen over for Ritzau.

Læs også Lars Larsens virksomhed giver rekordhøjt milliardoverskud

Han kan ikke sige noget om, hvor længe den 70-årige Jysk-grundlægger er sygemeldt.

- Jeg kan bekræfte, at han er ramt af sygdom og derfor ikke er på kontoret for tiden, siger Rune Jungberg Pedersen.

Ikke influenza

Koncernen har sendt en intern meddelelse ud til medarbejderne i Jysk.

- Det er en ganske kort meddelelse, hvor der står, at Lars Larsen er sygemeldt og derfor ikke er på kontoret i den kommende tid, og at vi håber, at han får det bedre, siger Rune Jungberg Pedersen.

Jeg kan bekræfte, at han er ramt af sygdom og derfor ikke er på kontoret for tiden.

Rune Jungberg Pedersen, kommunikationsdirektør i Jysk

Kommunikationsdirektøren vil ikke sige noget om, hvorvidt der er tale om en alvorlig sygdom. Men han vil gerne bekræfte, at Lars Larsen ikke bare er ramt influenza.

Læs også Lars Larsen skrotter møbelkæde - Østjylland får fem nye Ilva-butikker

Lars Larsen ejer udover Jysk også Idemøbler og Ilva. Idemøbler bliver fremover til Ilva, fortalte firmaet tidligere på måneden. Årsagen er år med store millionunderskud.  

01:06

VIDEO: Lars Larsen har fået sit eget museum i Jysk-hovedkvarteret i Brabrand i Aarhus. Få en rundtur i museet her. Videoen er fra marts 2019.

Luk video