Lars Krogh Jeppesen klar efter skulderskade
Lars Krogh er klar til comeback i onsdagens lokalopgør mellem Bjerringbro-Silkeborg og Århus GF. TV 2 | ØSTJYLLAND er med.
Bagspilleren Lars Krogh Jeppesen er efter en skulderskade klar til at tørne ud for håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg igen.
Jeppesen er derfor med, når silkeborgenserne onsdag gælder Århus GF i CBB Mobil Ligaen.
- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så motiveret for at spille håndbold, jeg ser virkelig frem til at komme i aktion på banen. Det er klart, at jeg ikke er i topform, så i første omgang skal jeg bidrage i forsvaret, forhåbentligt kan jeg så ret hurtigt nå et niveau, hvor jeg er tilfreds med mig selv. Det vigtigste er, at motivationen er der - og den fejler i hvert fald ikke noget, siger han til kaosbooking.dk.
TV 2 | ØSTJYLLAND sender direkte fra aftenens lokalopgør mellem Århus GF og Bjerringbro-Silkeborg. Se med fra klokken 19.30.