Lars Jacobsen træner i AGF
Han skal bare holde formen ved lige, siger AGF
5. jul 2011, kl. 13:08
Mere end 30 dage gammel
I sidste uge trænede Lars Jacobsen med i FC København, og denne uge har den klubløse landsholdsspiller fået lov at træne med hos superligaoprykkerne AGF.Men Lars Jacobsen står ikke foran et skifte til AGF.
- Nej, det går jeg ikke ud fra. Det er økonomien vist ikke til. Lars er i Aarhus i denne uge. Jeg kender ham, og vi har aftalt, at han kan træne med for at holde formen ved lige. Mere er der sådan set ikke i det, siger AGF's sportschef, Brian Steen Nielsen, til tv2sport.dk.
Lars Jacobsen står uden klub, efter Premier League-nedrykkerne West Ham ikke ville forlænge kontrakten med ham. Højrebacken afviste i sidste uge, at han var på vej til at skifte til en dansk klub.