Lars H.U.G. gæster Festugen

Den aldrende musiker har stadig toner tilbage i guitarkassen og besøger Århus Festuge i august.

Han er ikke kendt for at give mange koncerter, og det seneste album udkom i 2003.

Men mon ikke spillestedet Train vil være godt fyldt op, når Lars H.U.G. giver koncert under Festugen i Århus til august.

Koncerten løber af scenen den 30. august, og billetsalget er i gang, oplyser gaffa.dk.

Det vides ikke, hvad for noget materiale, H.U.G. vil præsentere ved den kommende koncert, men sandsynligheden taler for et "retrospektivt" show med en del gamle numre.