Lars Bro stiller ikke op
Den tidligere Århus Østjyde og betjent i det vestlige Århus, Lars Bro, vil alligevel ikke stille op til kommunalvalget i november.
Den kendte politimand Lars Bro stillede op for Ny Alliance til det sidste Folketingsvalg. Han kom ikke ind. Siden da har partiet skiftet navn til Liberal Alliance, og Bro meldte sit kandidatur til det kommende kommunalvalg.
Men nu har han valgt at trække sig.
- Det kræver, at man har overskud til at være på hele tiden. Det har jeg ikke i øjeblikket, jeg er i styregruppen på helhedsplanen omkring Gellerup Parken og en masse andre ting. I det private har jeg jo også en søn at tage mig af, og så mener jeg, at det er bedst, at jeg ikke stiller op, siger Lars Bro til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Kommunalvalget finder sted den 17. november.