Langkærparken tilbage på ghettolisten: - Det er langt ude

Ghettokriterierne er med en politisk aftale blevet opdateret.

Langkærparken har i senere år gennemgået en stor renovering for at forskønne området.

- Jeg synes, det er trist, men jeg synes også, det er trist, at vi har en ghettoliste. Det giver ikke mening, at man ud fra nogle simple tal vælger nogle områder til at være problemområder.

Allan Werge, direktør for boligorganisationen AL2bolig, er godt og grundig træt af, at Langkærparken igen er havnet på ghettolisten.

Det sker i forbindelse med en ny, politisk aftale mellem regeringen og en række partier. Aftalen betyder blandt andet betyder, at ghetto-kriterierne opdateres, så der nu er 30 ghettoer i Danmark i stedet for 22.

Læs også Elever forstår ikke kritik af gymnasium: - Det er pisse fedt på Langkær

Sidst, Langkær optrådte på den lidet flatterende liste, var i 2013, og siden da har Langkærparken gennemgået en positiv udvikling, lyder det fra Allan Werge. 

- Vi har først og fremmest gennemgået en stor renovering, og vi er lige gået i gang med en ny boligsocial helhedsplan. Vi har fået en for beskæftigelsespris for det arbejde, vi har gjort, for at få udsatte unge ud på arbejdsmarkedet, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

01:18

VIDEO: TV2 ØSTJYLLAND har onsdag besøgt Langkærparken, hvor vi mødte den lokale butiksejer Rami Ghoneim. Her fortæller han om livet i området.

Luk video

Omfattende renovering 

Der er over en årrække blevet investeret 500 millioner kroner i en omfattende renovering af Langkærparkens 35 boligblokke med tilsammen omkring 825 lejligheder.

- Der bliver ikke begået hærværk, og der er stort set ikke noget kriminalitet derude. Det er svært at se berettigelsen af, at Langkærparken er på ghettolisten, siger Allan Werge til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Størstedelen af de 2000 mennesker, der bor i boligområdet, er velfungerende mennesker, der har et almindeligt liv lige som alle andre, og så skal de have sådan et ghetto-stempel på sig.

Læs også Langkær-rektor: Vi kan ikke leve med kritik

Det har en selvforstærkende effekt, når regeringen og en række partier pådutter et boligområde et ghetto-mærkat, lyder det fra Allan Werge.

- Hvis man går rundt og fortæller nogle mennesker, at de er dårlige, og at de ikke dur, så bliver de dårlige, og så skal de nok leve op til din forventning, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Allan Werge er ikke blind over for, at Langkærparken har nogle problemer, ikke alle boligområder har.

- Når man flytter 2000 mennesker sammen i et boligområde, hvor en del af dem er udsatte, så er der nogle udfordringer. Vi vil gerne arbejde sammen med lokalområdet om at styrke området, og vi vil gerne have nogle flere værktøjer til at sætte ind over for kriminalitet, siger han.

Langkærparken ligger i Tilst i det vestlige Aarhus. Foto: Google Maps

Et af målene med ghettoplanen er, at andelen af almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder skal nedbringes til højst 40 procent inden 2030.

- Aftalen sikrer, at vi efter flere årtiers forsøg på at nedbryde ghettoområderne skærper indsatsen markant, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) til Ritzau.

Det kan lyde fornuftigt, men ikke desto mindre er direktøren for AL2bolig, som Langkærparken hører ind, stærkt skuffet over den nye ghettoliste.

- Jeg har meget, meget svært ved at se fornuften i det. Italesættelsen af at alting er et problem, synes jeg er langt ude, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.