Langkær-rektor forsvarer etnisk opdeling i redegørelse

Opdeling af elever gør det lettere at målrette læsevejledernes indsats, mener rektor for Langkaer Gymnasium

Foto: Flemming Krogh - Scanpix

Rektor Yago Bundgaard fra Langkaer Gymnasium i Aarhus har nu sendt en redegørelse om opdeling af klasserne på gymnasiet til Undervisningsministeriet. Det oplyser DR.

Gymnasiet er i de seneste dage kommet i verdenspressens søgelys med historien om, at man opdeler de nye 1.g-klasser sådan, at etnisk danske elever ikke udgør færre end 50 procent af klasserne.

På den måde vil man forsøge at undgå, at de etnisk danske elever dropper ud, fordi de kommer i mindretal.

Minister krævede redegørelse
Den beslutning fik undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til at kræve en redegørelse fra gymnasiet.

Af redegørelsen fremgår det, at rektor Yago Bundgaard helst så, at man i alle klasser kunne opnå en fordeling, hvor cirka 50 procent af eleverne er etnisk danske, og cirka 50 procent har en flerkulturel baggrund.

Læs også Langkær Gymnasium indfører nu rene indvandrerklasser

Et sådan miljø er "trygt" og giver et godt samspil med eleverne, lyder det.

Imidlertid er en sådan sammensætning ikke mulig i alle klasser på gymnasiet.

 I de klasser, hvor man derfor i stedet vælger, at klasserne består af elever med anden kulturel baggrund end dansk, er der dog også faglige fordele, skriver rektoren.

- En af de faglige og pædagogiske fordele ved den klassedannelse, som er beskrevet ovenfor, er, at læsevejlederne kan målrette deres indsats.

Læs også Elevråd forstår godt opdeling af etniske elever

- Det er fast pædagogisk praksis på skolen, at alle elever screenes og undervises i faglig læsning i grundforløbet. I den forbindelse har skolens læsevejledere en spidskompetence i de tosprogede elevers læse- og skriveproblematikker, som til fulde kan udfoldes i de klasser, hvor alle elever har en flerkulturel baggrund, lyder det.

Af redegørelsen fremgår det også, at skolen vil danne nye klasser til vinter, når grundforløbene er afsluttet på skolen.

02:27

Rektor for Langkær Gymnasium fortæller om debatten i dette indslag fra forrige uge

Luk video