Amerikansk avis skriver om Langkær Gymnasium

Washington Post har opsnappet nyheden om Langkær Gymnasium, der har opdelt eleverne efter etnicitet

Langkær Gymnasium i Aarhus har i de seneste par dage løbet med overskrifterne landet over, fordi rektoren på skolen har besluttet at inddele klasserne efter etnicitet.

Men nu er nyheden også nået over på den anden side af Atlanterhavet. Den amerikanske avis The Washington Post bragte en artikel på baggrund af den omdiskuterede beslutning på Langkær Gymnasium torsdag.

Der står blandt andet, ”hvor andre skoler er fokuseret på at integrere indvandrerbørn, så har en dansk skole i Aarhus besluttet at separere dem.” og ”at det tillader eleverne at undgå klasser med flere indvandrer end etniske danske elever.”

Læs også

Artiklens medfølgende billede er af teltlejren for asylansøgere i Vordingborg, og artiklen starter da også med at tage udgangspunkt i den aktuelle flygtningestrøm i Europa.

Langkær vil holde på danske elever

Men problematikken fra Langkær Gymnasium er dog ikke direkte afledt af den aktuelle flygtningekrise. Skolen har i mange år haft en overvægt af to-sprogede elever. I år er der 80 procent af eleverne, der har en anden etnisk baggrund end dansk.

Langkær Gymnasium har i år valgt at have fire klasser, hvor der kun er to-sprogede elever, og tre klasser, hvor der er 50 procent etnisk danske elever og 50 procent to-sprogede elever. Fremgangsmåden er valgt, fordi der ifølge gymnasiets opfattelse har gået alt for få danskere i de enkelte klasser, når alle bliver delt ud.

Læs også Langkær-elever erkender udfordringer med elevfordeling

- Hvis vi skal have integrationen til at fungere, så skal der være tilstrækkelig mange danskere, for at der kan være et samspil. Og der har været for få, når alle spredes. Det prøver vi at gøre op med nu, har rektor Yago Bundgaard tidligere fortalt TV2 | ØSTJYLLAND.

Skribenten i Washington Post noterer sig, at inddelingen på Langkær Skole er et isoleret tilfælde i Danmark, der dog har mødt kritik fra menneskerettighedsorganisationer i Danmark. 

02:27

Tirsdag forklarede rektor Yago Bundgaard sig til TV2 | ØSTJYLLAND. Se mere i indslaget her.

Luk video