Lange udsigter til ny hal: OL-sølvvinder tager til Randers

Foto: FRANCK ROBICHON - Scanpix

1 af 2

Aarhus har i mange år manglet de rette faciliteter til atletik-folket. Nu har Randers fået en ny hal, og det vil Sara Slott Petersen benytte sig af

I mange år har Aarhus stået på mål for de dårlige forhold for de lokale atleter især i vinterhalvåret.

Sådan er det stadig, men nu er der kommet andre muligheder end den nedslidte Marselisborghallen.

Læs også Sara Slott droppede hækken og løb ny årsbedste

Randers har nemlig fået en helt ny og moderne atletikhal i den nordlige del af byen ved idrætscentret Langvang, og den vel nok mest kendte aarhusianske atlet, Sara Slott Petersen, er åben over for at benytte hallen.

Jeg har da tænkt mig at køre til Randers, for faciliteterne har stor betydning for kvaliteten i træningen.

Sara Slott Petersen, atlet

- Jeg har da tænkt mig at køre til Randers, for faciliteterne har stor betydning for kvaliteten i træningen, siger Sara Slott Petersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Hun anerkender, at der bliver gjort meget for at sikre bedre forhold i landets andenstørste by, men der er blandt andet udfordringer med placeringen af en ny hal.

- Det er da ærgerligt, at faciliteterne ikke følger med i Aarhus. Vi er gode til at holde på de dygtige atleter og få dem til at præstere. Men jeg gider heller ikke stå over i hjørnet og brokke mig, når jeg ved, hvor meget der kæmpes for at gøre noget, siger Sara Slott Petersen.

Hækkeløberen, der på det seneste også har præsteret flot uden hækkene på banen, indrømmer, at det formentlig ikke bliver, imens hun er aktiv, en ny atletikhal bliver opført i Aarhus. I stedet håber hun blot på, at renoveringsplanerne i Marselisborghallen snart bliver ført ud i livet.

- Jeg håber på, at hallen får et løft. Lige nu render vi rundt i en utæt hal med skimmelsvamp, og derfor kan den heller ikke benyttes af skolebørn fra området. Det kunne være godt at få fikset, forklarer løberen. 

01:44

VIDEO: Du kan få et glimt af den nye hal i Randers i indslaget her.

Luk video